Blodig søndag i brødristeren.

Macbeth i Operaen

 

Dette er ikke Macbeths kniv, men en jeg har hentet (lovligt) fra en billeddatabase på nettet. Jeg har pyntet med lidt teaterblod.

Søndag bød på flot design, blod, sex, intriger og arier – akkompagneret af Verdis smukke musik: Jeg var til Macbeth i Operaen.

Det Kgl. Teater holdt forleden 2-for-1 udsalg, og jeg kunne ikke lade være med at købe et par billetter på den billige række. Højt oppe under loftet, sidste række før ståpladserne. Lyden var alligevel perfekt.

Jeg er ikke den store opera aficinado, men sætter dog pris på selve udtrykket; Dramatikken og passionen – som så mange andre der gerne lytter til den lidt tungere afdeling af rockmusikken. Jeg skal således ikke prøve på at anmelde forestillingen, for det har jeg slet ikke forstand på. Jeg synes bare de – i operakredse formentlig velkendte solister – sang godt! 🙂

Scenografien skuffede min ledsager, som havde forventet en mere traditionel opsætning, med kongetrone og store rober. Scenen var næsten helt uden rekvisitter og omkranset af noget der ligner de meget populære krydsfinerplader, som altid dukker op i de britiske boligindretningsprogrammer, jeg gerne følger fortiden.

De mandlige kunstneres kostumer bestod sådan set af et jakkesæt med en (til tider) blodig hvid skjorte. De kvindelige – lady’er, hekse og dronning, allesammen – skiftede mellem underkjole og lyseblå spadseredragt med tilhørende paryk.

Operaen set fra Amaliekaj en sen forårsaften 2016

Jeg har ikke besøgt operaen før, men har flere gange beundret bygningen på afstand fra Amaliekaj. Jo, det kan godt ligne en brødrister! Måske specielt om aftenen, hvor de tværgående stålbjælker sammen med lyset indefra og lidt fantasi, godt kan ligne glødetråde.

 

Inde i græskarret ligger Store Scene.

Interiøret skuffer heller ikke. Selve salen ligger indeni et kæmpe græskar, der ser ud til at svæve frit i luften, kun forbundet til den ydre skal med gangbroer, som kan minde om klatretråde der søger efter fodfæste.

Der mangler parkeringspladser og regelmæssig offentlig transport – selv taxaer mangler! –  så jeg valgte at tage metroen til Christianhavn og spadsere resten af vejen langs med kanalen ved Ovengaden oven vandet. En hyggelig tur i sig selv, det tager ca. 20 min, hvis man ikke bliver fristet til et stop undervejs.