That I love London town…

Selv med en truende snevejrsky der hænger tungt, står Tower Bridge stadig. Det gjorde London Bridge sådan set også, men den er jo ikke lige så fotogen.

Jeg er dog kun en Londoner i mit hjerte, og jeg må indrømme at det var 30 år siden jeg sidst besøgte denne dejlige by. Det var virkelig på tide at flyve over og tjekke at alle seværdigheder lignede sig selv. Som sagt, så gjort!

Undergrunden står der stadig, busserne har stadig to etager og øllet kommer stadig i pints. Pyha.

London-taxien er blevet både elektrisk og kinesisk, men ligner stadig sig selv med god plads til både mappe og paraply.

Hvis vi kunne flyve, ville du så stikke af sammen med mig?

Det blev også til et besøg på Imperial War Museum. Et museum om krig lyder jo ikke særlig underholdende og det var det sådan set heller ikke. Det var dog lykkedes, at på en eller anden måde hylde den britiske soldat – og ikke mindst det britiske folk under krigen -samtidigt med at man beskriver krigens rædsler.

Ja, selv ravnene på Tower of London lignede sig selv og diskuterede verdensituationen fra sin favoritplads på skraldespanden. Med foråret godt på vej, var det måske andre samtaleemner der var mere aktuelle.

Bås på Towerns dametoilet. Specielt udviklet til besværlige koner.

Her har vi et eksempel på den tørre og lidt morbide britiske humor, som vi kender og elsker med Monty Python og Eddie Izzard. Såvidt jeg ved blev man dog halshugget knælende og ikke siddende.