Ved Esrum sø

Esrum sø er Danmarks næststørste sø og den med mest vand i. I mine øjne er det også den smukkeste, som den ligger der, som en perle i kanten af Gribskov.

Skoven inviterer til vederkvægende vandreture året rundt. Scenerierne skifter med årstiden og søen er stor nok til at skifte udtryk efter sæson og vejrlig, med havblik (søblik?), isformationer og bølger med hvide toppe.

En dejlig vindstille eftermiddag i juli.

Man kan ligge under de store bøgetræer og kigge op på himlen, hvor sollyset bliver filtreret gennem trækronerne.

Fra badebroen kan man dyppe tæerne i søens klare vand, eller springe i og tage en svømmetur. Temperaturen kan komme op over 20C i juli og august.

En solrig og kold vinterdag, med isformationer ved strandkanten.

Istapper på broen.

Der er mange grusveje i området mellem landevejen og søen, så det et nemt at tilpasse vandringsturens længde.

Under et træ, står to langhårede ponyer og holder øje med os.

I august starter svampesæsonen, også for de gode spisesvampe som kantarel og Karl Johan.

Jeg ved ikke om Gribskov ligefrem kan kaldes for naturskov, men flere steder får væltede træer lov til at blive liggende, til glæde for biodiversitetet.