Det tredje uldtæppe

Man så sige at jeg er ihærdig. Jeg giver ikke op så let!

Mit første forsøg på et uldtæppe vævede jeg i 100% Merinould,  Superwash.Det blev vasket ved lav temperatur og forsigtigt filtet i tørretumbleren. Det blev ikke det smukkeste tæppe og ret tyndt, men jeg lærte meget og det er dejlig varmt at have over benen i sofaen.

 

Det andet tæppe, vævede jeg i lidt tykkere garn, 100% uld – men ikke superwashbehandlet. Det filtede totalt i vaskemaskinen og kom ud halvt så stort som når det kom ind.

Ingen skade sket, det bliver til stoledyner på et tidspunkt.

Så meget jeg har lært ved de to første forsøg! Så jeg kastede mig ufortrødent ud på et nyt projekt.

Jeg købte svensk uld til trend og uld- og hørgarn til islæt. Uld- og hørgarn købte jeg i den tror at det var trendstærkt. Det var det ikke.

Klog af erfaring, blev det til en meget forsigtig håndvask og slet ingen tørretumbling. Resultatet blev igen et tyndt tæppe, selv om garnet har blomstret lidt op. Det er dejlig varmt og jeg er sådan set ret tilfreds. Det er svært at få en flot søm i midten. Den ville forsvinde ved filtning, måske prøver jeg at lægge tæppet i tørretumleren et øjeblik …

Alle tre tæpper er vævet på rammevæven, to længder per tæppe. Kam 30/10, 80 cm bred.