Den danske musikskat

Når man ikke er født og opvokset i Danmark, kan der godt være nogle ting man har lidt svært at forholde sig til.

De danske hits fra 80’erne er en af de ting.

Så for at bedre forstå hvordan det hænger sammen, tog jeg forleden til en festival, hvor lidt af den danske 80’er-musiks crème-de-la-crème var samlet.

Gnags lagde ud i den dejlige sommeraften. Der var vilde kaniner og dansende blå linealer, god stemning og fællessang.

Søs Fenger havde allieret sig med Nordstrøm og Lis Sørensen sang hit efter hit foran et feststemt publikum med arme svingende i vejret.

 

Til sidst kom Danmarks spillemand no. 1, Lars Lilholt med sit ottemands-orkester som rosinen i pølseenden og spillede førsteviolin. Jeg kan godt forstå at han er folkekær! Jeg har ikke set en elektrisk sækkepibe eller ditto drejelire før, så der var jo en ny oplevelse.

Nu mangler jeg bare TV2, mon ikke jeg så har bestået 80’er musik prøven?