Fantasy landskaber

Når man er vokset op i 70’erne og i øvrigt bevæger sig rundt i den progressive musikverden og i udkanten af den originale psychedelia (uden at derfor hengive sig til livsstilen!) kan man ikke komme udenom fantasy landskaber og den britiske kunstner Roger Dean. 

Roger Dean har illustreret utallige pladecovers for bl.a. Yes, Budgie, Uriah Heep (som jeg glæder mig til at gense til sommer!) og Asia (som jeg heldigvis opnåede at opleve før John Wettons bortgang i 2017) Han har designet computerspillet Tetris’ logo.

I 2013 sagsøgte Dean James Cameron for at have stjålet hans design og univers til  filmen Avatar. Tja, der er jo ingen tvivl om at Cameron har fået inspiration fra den kant!

Jeg havde nogle lignende plakater på væggene i mit teenageværelse og de fik mig at blive ret interesseret i surrealismen som kunstart, med favoriter som Dali og Magritte. Jeg har selvfølgelig også selv prøvet at genskabe nogle af hans universer i akvarel, men som sædvanlig er viljen større end talentet!

Du kan læse mere om Roger Dean på hans hjemmeside: http://gallery.rogerdean.com/

Og så kan jeg jo passende afslutte med et indslag fra The Venture Bros: