Brug CSS til at lave en rød ring om en div

Brug CSS til at lave en rød ring om en div

Vi ved det jo allesammen. Folk læser ikke, hvad du skriver.

Mange læser ikke vigtig info på en side jeg har. Jeg ville gøre det meget tydeligt at “dette her, det skal du altså læse”. Fedstil og farvet baggrund hjalp ikke.

Jeg kunne jo skrive en JavaScript alert, for det er jo ret svært at ignorere. Men jeg synes det er ret irriterende med alerts, og der er jo allerede så mange af dem efter Cookie loven.

Men så var det jeg kom i tanke om det TV-selskab, der markerer et særligt program med rødt, i en kendt gratisavis TV-oversigt.

Kan det samme fungere på en webside?

Jeg prøver!

Her står noget meget vigtig information som du skal læse før du går videre!

 

Og her kommer koden:

<div style="width:50%; padding: 4em; font-size: 0.8em; border: 0.5em solid red; border-radius: 65% 30% 60% 35%;"><strong>Her står noget meget vigtig information som du skal læse før du går videre!</strong>
</div>

Update 11.juli:
Det har nok hjulpet lidt!