Bento er madpakke på japansk.
For det meste bliver det grøn salat med forskellige toppings til madpakke, men da jeg fik et par japanske madkasser foræret i gave blev jeg grebet af inspiration.
En bento skal indehold ris, kød eller fisk og grønsager – dvs kulhydrater, protein og grønsager. Det er den samme princip jeg bygger mine salatmadpakker op efter, men måske i omvendt rækkefølge. Derfor kan man også se bulgur og perlebyg i mine bentos.
En bentoboks kan have forskellige små rum, men man kan også separere de forskellige dele med salatblade eller muffinforme i silikone. De små retter giver gode muligheder for at give madresterne nyt liv. Rester af fisk og kylling er perfekt til madpakken på denne måde og en frikadelle er jo aldrig forkert. Alle madpakker serveres kolde.
Nedenfor er lidt inspiration. Madpakken bliver sjovere – og sundere!
- Jasminris med ribs som erstatning for umeboshi (sur blomme)
- Rårevet gulerod med kapers
- Dampet broccoli med Gomadressing
- Misostegt makrel
- Grøn salat med dampet torsk, kapers og mayonnaise
- Bulgur med ovnbagte rødbeder og feta
- Stegt kyllingebryst på grøn salat
- Grillede grøntsager
- Rødspætte på blandet grøn salat med kapers og mayonnaise
- Æble med citronsaft
- Misostegt kartoffeltern
- Syltet japansk ræddike
- Blødkogt soyamarineret æg (ramen æg) på spidskål med bladselleri og valnødder
- Ratatouille
- Ovnbagt græskar med feta
- Kidneybønner
- Paneret rødspætte på grøn salat med kapers og mayonnaise
- Ratatouille med parmesan
- Provence oliven
- Polenta med sort peber og olivenolie
- Jasminris med omebusho
- Ratatoullie med friske tomater – med salatblad som separator
- Ristet tofu
- Ovnbagt kartoffel i tern, med sort sesam