eller hvorfor skvalderkål egentlig er nogle tøsedrenge!

Mange sukker over skvalderkål. Lægger ukrudtsdug over hele bedet, og håber på at de forsvinder. Nogle graver hele bedet op. Andre sprøjter med ukrudtsmiddel.

Så nemt slipper man ikke af med skvalderkål!

Efter et års tid stikker de alligevel hovederne muntert op mellem de sorte granitskærver. Ha!

Skvalderkål er en fin jorddækker, det er der næppe nogen der er uenig med mig i! Hvis alternativet er brændenælder, vil jeg hellere have skvalderkål, for skvalderkål kan jo spises! Det kan brændenælder nu også, men de brænder jo. Hvis man husker at fjerne skvalderkålens blomster, får de ikke mulighed for at frøså. Så kan man koncentrere sig om rødderne.

Men … Der er ALTID en nabo der lader sine skvalderkål blomstre. Ligesom der altid er nogle dræbersnegle der overlever, og nogle hovedlus der ikke lige bliver bekæmpet denne weekend.

Det er en kamp, ingen kan vinde!

Jeg tror jeg har fundet den gyldne middelvej. En slags symbiose. Jeg vinder ikke kampen, men det gør skvalderkålen heller ikke. Eller omvendt: jeg taber kun lidt, men det gør skvalderkålen også.

Jeg fjerner ihærdigt alle nye blade der dukker op, hvor jeg ikke vil have dem og lader dem “kompostere” i bedet. Skvalderkålen prøver igen. Jeg fjerner bladene. Skvalderkålen prøver igen. Jeg fjerner bladene. …

Og sådan bliver vi ved!