Sandkagebagning for viderekomne i Hundested Havn

For niende år i træk afholdes der sandskulpturfestival i Hundested. På forholdsvis lille plads, finder man et blandet udvalg af sandskulpturer; Surrealistiske, politiske, miljøbevidste … Alle er lavet af den samme gyldne sand, så der er sammenhæng alligevel.

Kunstnerne kommer fra hele verden.

Jeg ved ikke hvor længe de holder, men næste år er der nye skulpturer.

Der er også sandkasser (selvfølgelig!) hvor børn og barnlige sjæle kan prøve krafter med kunsten.