De små ting der giver livet værdi …
Salt er en ret vigtig del af vores liv. Salt konserverer og smagsætter vores mad, kroppen har brug for det og hvis vi har salt til vores æg, går det nok lidt endnu. Men salt er også det der sætter mit hjerte på overarbejde. Salt forhøjer blodtrykket, som gør at hjertet skal pumpe hårdere og det belaster mit i forvejen lidt slidte hjerte. Et for højt blodtryk øger risikoen for åreforkalkning og blodprop.
De fleste af os spiser for meget salt. Det meste får vi fra færdigretter, brød samt pålæg som ost og røgvarer. En burger med ost og bacon med pommes frites på siden giver hele dagsbehovet af salt.
Hvis du er i tvivl om du spiser for meget salt, kan du tage testen her: https://salttest.dk/
Selv om jeg efterhånden har vænnet mig til at ikke bruge salt som smagsforstærker i madlavningen og at maden smager af det, den er lavet af, så mangler der en gang i mellem noget, alligevel.
Jeg har altså brug for et alternativ til salt.
Jeg har søgt internettet tyndt, og fundet flere forslag til alternative smagssættere.
- Diverse urtesalte
Foruden den lidt hengemte smag, består disse produkter alligevel af over 90% almindeligt salt, så de synes ikke at være et brugbart alternativ for mig. Men 93% salt er selvfølgelig bedre end 100%. - Sellerisalt
Indeholder 15% sellerifrø og smager fortrinligt til det meste. - Fintreven parmesan
Fungerer fint som salterstatning, der hvor man normalt bruger det, altså på gratiner og lignende. Prøv at drysse lidt på ovnbagte grønsager. - Oliven
Kan bages sammen med grønsagerne i ovnen eller tilsæt finthakket oliven i gryderetten. - Kapers
Ingen kartoffelsalat uden kapers! En skefuld på pasta med laks eller i grønsagsretter, giver lidt kant og salt fra lagen. - Ristet noritang
Giver fin smag, især i fiskeretter.
Noritang (til sushi) ristet kort under grillen i ovnen og kværnes derefter i krydderikværn eller minihakker. - Ansjos
Finthakket i kødsauce. - Soya
Brug den saltreducerede.
Fødevarestyrelsen har et faktaark om salt her.