Jeg kan godt lide Jylland. Naturen er lidt mere varieret derovre, tempoet er lavere og der synes at være mere plads. Over det hele – men især på vejene.
De seneste ture har haft indslag af krigsturisme. Således blev der under en rejse til Jylland lagt ind besøg på det fantastiske bunkermuseum i Blåvand: Tirpitz.
Det nyåbnede musuem ligger i og lige ved siden af en bunker. Den kan ved første øjekast minde lidt om en moske; En firkant med et tårn i hvert hjørne og en kuppel i midten. Kuplen er dog ikke gylden, og slet ikke en rigtig kuppel – den dækker det hul hvor den enorme kanon skulle have siddet og forsvaret kysten i en radius af 55 km.
Skibskanonen nåede at blive leveret til en jernbanestation udenfor Esbjerg, men ikke monteret før befrielsen og kom således aldrig i brug.
Billedet er taget fra museets tag
Bjarke Ingels har designet det flotte museum der ligger gemt i klitterne og man kan ude fra parkeringspladsen ikke umiddelbart se, at der ligger et moderne museum nedgravet i sandet.
Når man drejer på den store projektør, fortsætter udstillingen på bunkerens væg.
Muséer nutildags er ikke støvede og kedelige som i gamle dage. Der er spændende – endda spektakulære (for at bruge et lidt for slidt udtryk), interaktive udstillinger.
I en udstilling om vestkysten kører en fantastisk film med en halv times mellemrum. Filmen bruger på finurlig vis indretningen og rummet, så at man det ene øjeblik befinder sig under vandet, for at i næste sidde og slikke solskin på stranden.
Tilbage til stranden!
Lyset på vestkysten er altså specielt!
På denne bakke der rækker ind i himmelen, må vi hellere bygge et tårn til ære for kongen.
På hjemvejen blev der også tid til et besøg på Danmarks Mount Everest: Himmelbjerget. Jeg har altid tænkt at det er den danske selvironi, der har navngivet denne bakketop, som om den virkelig nåede ind i himlen.
Området omkring Himmelbjerget er et dejligt naturområde hvor man kan nyde den fantastiske udsigt, perfekt for vandreture og picnics.